En dag engang i 2002 købte jeg en pakke Faller skilte hos den lokale hobbyforhandler fordi jeg tilfældigvis skulle lige skulle bruge lidt skilte til min bane. Skiltene var af en type hvor man skal gnubbe piktogrammet fast på et plastik skilt med et medfølgende værktøj.
Jeg kom hjem med pakken (som for øvrigt kostede næsten 100
kr.) og gik forventningsfuld i gang med skiltefremstillingen. Stor var min ærgrelse
da fremstillingen af det første skilt mislykkedes. Cirka 1/4 af piktogrammet
sad stadig på arket og resten sad på plastikskiltet, som for øvrigt er hvidt.
P.. tænkte jeg (undskyld), nå vi forsøger med en anden, det er nok bare mig .
. . .
Resultatet var det samme, men denne gang lykkedes det for mig at få piktogrammet over på skiltet i anden omgang, næsten uden man kunne se, at piktogrammet var gået i to stykker.
Det må jeg selv kunne gøre bedre tænkte jeg, og det var så startskuddet til alle de skilte du kan se på siden.
De fleste af skiltene fra epoke IV og V har jeg fundet på elektronisk form fra forskellige kilder, mens de ældre skilte er "tegnet" i hånden. Skiltene er næsten uden undtagelse lavet i vektorgrafik, hvilket gør det muligt at skalere skiltene til den ønskede størrelse uden tab af information og uden det ligner noget Pixeline har været i gang med :-)
Igennem de sidste par år, har jeg løbende udviklet på
skiltene, og er nået frem til et produkt i dag, som er på et niveau, som jeg
godt selv vil være bekendt.
Bagsiderne og jerntråden gør at man får et skilt der
ligner de virkelige 1:1 skilte.
Jerntråden kan rettes ud ved hjælp af to stykker træ. Først afklippes et
stykke tråd i den længde man skal bruge, og derefter rulles tråden mellem de
to stykker træ, derved bliver tråden helt rettet ud og helt lige. (Tak, Alex
Nielsen, for det gode råd)
Størrelsen på 8 mm for de runde skilte er valgt, både fordi det passer
rimelig godt i 1:87 og fordi en 8 mm hug pibe passer perfekt til udstansning af
skiltene.
Ja, der kommer til stadighed nye skilte til - ja, jeg kan næsten ikke stoppe igen :-) og hvis du mangler et skilt, så kontakt mig her: http://www.skilteskoven.dk/shop/contact_us.php
Forsøge, skal jeg nok, men jeg garanterer intet :-).
Skilteskoven er udelukkende en "køkkenbordsfabrik" og skal også vedblive med at være det. Jeg har mit gode arbejde som pædagogisk konsulent på Syddansk Universitet at passe.
Jeg har ad omveje hørt, at "nogle låner" billederne
af skiltene på hjemmesiden til fremstilling af egne skilte. Til det kan jeg
bare sig - velbekomme - hvis "nogle" kan leve med den ringe kvalitet
det giver i forhold til de få kroner man skal betale for en pakke skilte i top
kvalitet hos forhandlerne - tja .....
Lokomotiver skal der jo være råd til, så jeg "forstår" det godt.
Jeg har også kastet mig over fremstilling af påskrifter, og jeg har efterhånden fået opbygget en god samling af de påskrifter som man ikke kan få andre steder og der kommer hele tiden nye til (også de mere fantasifulde :-) ). Printeren som jeg bruger til påskrifterne er oprindelig beregnet til fremstilling af kransebånd (guldtrykket "En sidste hilsen" ...). Printeren som for øvrigt har været "hundedyr" fremstilles ikke mere, så når den er slidt op ved jeg ikke hvad jeg så gør - lukker biksen? Printeren anvender specielle farvebånd som næsten heller ikke er til at skaffe mere - nogen der har et godt råd/løsning på det problem?
Jeg må indrømme, at jeg er SAMLER :-), så jeg får engang i mellem købt noget jeg BARE MÅ HAVE, men som så måske alligevel ikke er så interessant når jeg først har det - det bliver så også solgt i webshoppen, men det primære formål med webshoppen er skilte og påskrifter.
Venlig hilsen
Jørgen Røn/Skilteskoven